• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Menu

| Forside
| Booking og kontakt
| Sølvbryllupsholdet
| Vil du være pigegarder?
| Kalender og vagtplan
| Folkene bag
| Medlemmer
| Fotos og videoer
| Konkurrenceresultater
| Støt Brovst Pigegarde
| Sponsorliste
| Følg os på Facebook

04-02-2017: Sæt kryds i kalenderen - Banko 2017 nærmer sig
Foråret sniger sig ind på os, og det betyder - som altid - at vores forældreforening er i fuld gang med at planlægge årets bankoshow. Sæt kryds i kalenderen d. 12. marts og få en dejlig dag i Brovst Hallen, med alt hvad et velplanlagt bankoshow indebærer.

23-12-2016: Glædelig jul og godt nytår
Vi har haft et utroligt spændende år: 9 nye piger i uniform; en enorm tilgang til pigegarden med 69 indmeldte piger; en herlig forårskoncert og et vellykket Bankoshow; en succesfuld deltagelse i Aamuks A-sektion; spil for Kronprinsesse Mary; Før DM-koncert med Aalborg Postorkester - og i november en overraskende, men fantastisk placering til DAO DM. Vi afsluttede året med at sprede juleglæde i kommunen på plejehjem samt ved juletræstændinger og juleoptog. Vi vil dermed gerne ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår - og i den forbindelse også rette en særlig TAK til vores sponsorer, som i år har ydet en særlig indsats for Brovst Pigegardes fremtid. Vi ses i det nye år.

03-12-2016: TAK til vores sponsorer 2016
Et stort og ydmygt tak til vores sponsorer her i 2016. Senest har vi modtaget utroligt flotte bevillinger fra særligt Jammerbugt Kommune og Sparekassen Vendsyssels Fond, og vi er enormt taknemmelige over at mærke den opbakning og påskønnelse det viser. Herudover også tak til vores resterende sponsorer. Uden jer var vi ikke, det vi er.

08-11-2016: FED placering til DM
Vi havde nogle virkelig dejlige dage i Valby, og vi gjorde vores allerbedste på scenen, da det virkelig galdt. Det udmundede sig i en meget overraskende, men utroligt ubeskrivelig 2. plads i 3. divisionen. Det er vi meget ydmyg og stolte over.

24-10-2016: Før-DM-koncert med Brovst Pigegarde og Aalborg Postorkester
Vi deltager i DM for Brass Bands 2016 i starten af november. I den forbindelse ønsker vi at vise jer, hvad vi går og pusler med, og vi har tillige inviteret vores venner fra Aalborg Postorkester til at gøre det samme. Kom forbi Øland Medborgerhus, mandag d. 31. oktober kl. 19-20.30 og få en på opleveren. Det er gratis, men medbring gerne lidt småpenge til køb af kage, kaffe/te og tombola.

27-05-2016: Aalborg Musikkonkurrence 2016
Så blev det maj igen, og det betyder jo som altid Aalborg Musikkonkurrence. En fantastisk konkurrence, der næste år kan fejre 10 års jubilæum. Vi deltaget alle år indtil nu og kan allerede garantere, at vi også gør det næste år. I år valgte vi - efter "alt for mange" sejre i Sektion B - at rykke op i Sektion A for at prøve at sloges med de lidt større drenge. Det klarede vi langt bedre end forventet og endte på en flot 3. plads ud af 5 deltagende orkestre. Vi er meget stolte og glade. Der skal lyde et stort tillykke til Valdres Brass Band fra Norge, som løb med sejren i Sektion A.

29-04-2016: Vi spiller foråret velkommen - kom og lyt
Vi spiller forårskoncert søndag d. 1. maj 2016 - dels for at fejre, at foråret forhåbentlig snart er kommet og dels for at fejre, at Brovst Pigegarde i år har haft en historisk stor indskrivning af nye piger. Og så er der selvfølgelig også det, at vi bare godt kan lide at spille en koncert for jer. Dørene i Brovst Sports- og Kulturcenter åbnes kl. 12.30, og der er fri entre. Vi glæder os til at se jer :-)

11-04-2016: Meget vellykket træningslejr
En herlig weekend er netop overstået med masser af hygge og god musik. Vi afholdt Garder for 1 dag, og pr. dags dato består Brovst Pigegarde af intet mindre end 69 piger, hvorad 25 er førsteårsaspiranter. Det er historisk! Samtidig bliver det også første gang i pigegardens 53 års lange eksistens, at vi lukker for optag af nye piger. I stedet bliver der lavet en venteliste. Som udgangspunkt ind til sommer.

20-03-2016: 'Garder for 1 dag' d. 9. april 2016
Lørdag den 9.april har vi træningslejr på Øland, hvor vi alle øver og hygger hele weekenden.
Vi vil gerne invitere dig til at være med om lørdagen, så du kan prøve, hvad det vil sige, at være en del af Brovst
Pigegarde. Derfor vil vi invitere til 'Garder for 1 dag', hvor vi skal hygge sammen og spille god musik! 

15-02-2016 - 9 piger i uniform anno 2016
I weekenden, der netop er overstået, har vi haft en god og effektiv øveweekend. Lørdag havde det store orkester øveweekend, hvor de fik taget pulsen på dette års Aamuk-program. Vi glæder os helt enormt til at skulle deltage endnu engang - forskellen i år er, at vi er rykket op i A-sektionen. Det glæder vi os til.
Søndag stod de yngre piger "for skud". Vi har et junior-brass band, der tæller cirka 25 medlemmer og et junior-trommekorps, der tæller cirka 10 piger. Det er helt fantastisk! Desuden var tiden kommet for 9 piger, der i går fik uniform efter at have været aspirant i to år. Stort tillykke til Signe, Marika, Michela, Pernille, Marie-Louise, Clara, Ida, Caroline og Mathilde.

06-01-2016 - Nyt spændende år står for døren
Vi er klar til at gå et nyt og spændende forår i møde med mange spændende planer. 2016 kommer til at byde på bl.a. det vanlige Bankoshow d. 6. marts, Forårskoncert d. 1. maj og ikke mindst deltagelse i Aalborg Musikkonkurrence d. 21. maj, hvor vi rykker op i A-sektionen. Vi glæder os til det og meget mere.

23-09-2015 - Garderforeningen for Brovst Pigegarde
Du har mulighed for at støtte garden gennem medlemskab af vores Garderforening. Denne har til formål støtte gardens økonomi, som giver plads til at købe nye instrumenter, gardens drift samt ture i ind- og udland. For at opnå stemmeret ved generalforsamlingen på tirsdag d. 29. september skal kontingent indbetales inden da. Læs mere her.

11-08-2015 - Optagelse af nye piger
En ny sæson betyder optagelse af nye piger. Husk at man ikke behøver kunne spille instrument og kunne læse noder på forhånd. Det lærer man af vores dygtige instruktører. Læs mere om optagelse af nye piger i dette dokument eller under fanen "Vil du være pigegarder?" og kontakt formand Jette Nielsen ved spørgsmål (se kontaktoplysninger i dokumentet)

09-08-2015 - DM/VM veloverstået - klar til ny sæson
Et fantastisk DM/VM blev overstået i starten af juli, og vi kunne vende glade, trætte og tilfredse hjem til nordjylland med pokaler i forruden, smil på læberne og armene over hovedet. Vi havde en god tur til Brøndby med rigtige gode overnatningsfaciliteter på Brøndby Idrætsefterskole og gode performancefaciliteter på Brøndby Stadion.

Vores endelige placeringer ved DM/VM blev som følger:
DM BRASS: 2. plads
DM TROMMEKORPS: 5. plads
DM TATTOO: 6. plads
DM BYMARCH: 9. plads
DM TAMBOURMAJOR: 4. plads

VM BRASS: 2. plads
VM TROMMEKORPS: 5. plads
VM TATTOO: 13. plads
VM BYMARCH: 15. plads
VM TAMBOURMAJOR: 4. plads

07-06-2015 - Danmarksmesterskaberne er lige om hjørnet - vi er i topform
Danmarksmesterskabet nærmer sig med hastige skridt, og vi er i fuld gang med at øve og gøre klar. Vi kan med ro i sindet sige: I kan godt glæde jer!
Efter vi i maj måned vandt B-sektionen til Aalborg Musikkonkurrence begynder at føle os klar til DM og VM, der afholdes i den første uge af juli i København/Brøndby Stadion. Læs mere her.

06-05-2015 - Aalborg Musikkonkurrence nærmer sig hastigt
Syv gange har Henrik Juul-Pedersen tidligere arrangeret den populære, nordjyske musikkonkurrence, Aalborg Musikkonkurrence (i daglig tale omtalt "Aamuk"). Syv gange har Brovst Pigegarde været på deltagerlisten - og i år, den 8. gang, er ingen undtagelse. Aamuk afholdes på lørdag d. 9. maj på Nørresundby Gymnasium, og vi går på scenen kl. 11.00. Kom og hav en skøn dag i musikkens tegn. Se mere på Aamuks hjemmeside.

01-04-2015 - Et spændende forår, nu: den årlige træningslejr
Endelig begynder foråret og det gode vejr så småt at snige sig ind på os, og vi kan mærke, at det skaber lidt kilden i maven. Det betyder nemlig også, at det de mange spændende foretagender, vi har tapetet i år, begynder at nærme sig. Først: Træningslejr på Øland. Stay tuned!

10-02-2015 - Nyt og spændende år står for døren

I Brovst Pigegarde er vi mere end godt i gang igen efter juleferien. I søndags kunne 10 stolte piger få deres uniform, og er nu klar til at komme med på gaden og spille til arrangementerne. Kæmpe stort tillykke til Camilla, Emma, Frida, Clara, Benedikte, Signe, Iben og Isabella.

I næste weekend afholder vi, for anden gang i år, tattooweekend, hvor vores søde og dygtige, hollandske instruktør kommer og underviser os. Det glæder vi os helt enormt til! Der er jo et DM til sommer, der skal have "én på sinkadusen".

23-12-2014 - Glædelig jul og tak for i år

Vi vil gerne ønske Jer alle en hjertelig og glædelig jul samt et godt nytår.

Desuden vil vi gerne benytte lejligheden til at takke vores sponsorer; pigernes forældre; Forældreforeningen; Jammerbugt Kommune; publikum, gæster og tidligere medlemmer, der har deltaget i vores jubilæumsarrangementer; alle der deltog i Brovst Musikfest i september samt TAOPA og LGF for det gode samarbejde. Derudover skal en særlig tak lyde til Jette og John fra "VEGAS - dit spillested", som bl.a. har sponsoreret nye støvler til os i år - vi er Jer meget taknemmelige!
Husk at støtte VEGAS i Brovst, når end du kan.

I 2015 kan vi se frem til endnu et spændende år - interessante invitationer til udlandet, splinternyt tattooshow og selvfølgelig DM for Bygarder i juli i København.

01-10-2014 - Generalforsamling 2014

Igår afholdt vi generalforsamling. Tillykke til alle de piger, der modtog pokaler for flid og fremmøde - i alt blev 25 pokaler uddelt. Det er flot!
På gensyn til de piger, der havde besluttet, at deres pigegarde-æra skulle afsluttes igår - tak for gode år.
Tillykke til Anne Gatten, som modtog årets Initiativpokal.

Desuden et stort og rungende tak til Anne-Marie Frost, der efter 20 år besluttede at træde ud af bestyrelsen. Tak for de uendeligt mange timer, du har lagt i arbejdet for pigegarden. Også tak til Bjarne for at have bistået som bestyrelsesægtefælle i alle årene og også tak for din ekstra indsats, Bjarne, ved bl.a. generalforsamling og banko hvert eneste år. Vi er jer begge meget taknemmelige, og jeres engagement og altid venlige og glade sind vil blive savnet. Tak er et fattigt ord - held og lykke i fremtiden!

09-09-2014 - Sikke et jubilæum

Sidste store arrangement i forbindelse med vores 50 års jubilæum er overstået med stor succes. TUSIND TAK til alle, der på hver sin måde deltog i Brovst Musikfest 2014. Tillykke til Holbæk Garden som vandt hele festligheden og samtidig også et stort tillykke til alle de andre garder med flotte placeringer. Vi er meget stolte over at have samlet en så stor flok gardere til en weekend, hvor det nok var konkurrence, der var hovedformålet, men hvor også socialt samvær, opbakning til hinanden og god stemning også især var i højsædet. Vi må vist konkludere, at der er grobund for at se på, om ikke successen skal gentages igen om to år.

Nu må vi hastigt videre til næste projekt for Brovst Pigegarde: Dansk Amatørorkesterforbund's danmarksmesterskab. Det bliver afholdt i 2. weekend i november i Aarhus Musikhus. Vi kan kun anbefale at tage turen derned. Nærmere info om DM følger, når vi nærmer os.

04-05-2014 - Vellykket første jubilæumskoncert

Tirsdag d. 29. april afholdt vi en vellykket og flot jubilæumskoncert sammen med vores venner fra Søværnets Tambourkorps, der også kan fejre 50 års jubilæum i år. Tak til alle de fremmødte publikummer - så vidt vi lige kunne tælle, så var over 300 mødt op. Flot! Og tusinde tak for støtten!

02-03-2014 - Billetsalget er alllerede startet!

Kom til støttekoncert for Heregårdskoncerten. Lørdag den 21. juni gæster Queen Machine og Die Herren Brovst Sport- og Kulturcenter. Læs mere om arrangmentet her

02-01-2014 - Godt nytår

Rigtig godt nytår til jer alle sammen fra os. Vi håber, at I er kommet godt ind i det nye år.  
Vi vil gerne takke for al støtten i 2013. Det har været et fantastisk år for os med en masse oplevelser både i ind- og udland. Et stort tak til vores dejlige forældre forening og vores super seje bestyrelse

07-10-2013 - 50 års jubilæum

I forbindelse med vores 50 års jubilæum har vi oprettet en facebookgruppe som hedder "BPG 50 år - For nuværende og tidligere medlemmer"
Vi vil gerne se så mange som muligt den dag vi afholder jubilæum, så gennem denne gruppe udsendes en smule information samt invitation, når den tid kommer.
Søg efter gruppen på facebook og send en anmodning hvis du er nuværende- eller tidligere gardist. Husk at invitere alle dine pigegarde-veninder.

25-09-2013 - Tak for en god generalforsamling

Så er generalforsamlingen anno 2013 vel overstået. Igen i år kan vi sige tillykke til en masse piger der, helt fortjent, fik pokaler for henholdsvis arrangements- og træningsflid. Derudover et stort tillykke til vores principialcornet Line Davidsen der i år fik initiativspokalen. Desværre måtte vi også sige farvel til fire piger der trofast har fulgt garden i mange år, hvoraf Louise Frost satte ny rekord i pigegarden og stoppede efter 23 år. Stort tak til alle i bestyrelsen og forældreforeningen der år efter år sørger for at alt går som det skal. Vi glæder os meget til at det nye vi går i møde i det kommende år.

19-09-2013 - Info om generalforsamlingen

Så er det igen blevet tid til den årlige generalforsamling, den finder i år sted tirsdag d. 24/9 kl. 19.00 i Brovst Sport og Kulturcenter. Så mød op hvis du har  lyst til at høre noget om hvad vi går og laver og hvad der skal ske i fremtiden. Hvis du vil have mulighed for at stemme til valgene skal du have indbetalt kontingent til Garderforeningen for Brovst Pigegarde, se mere her:http://brovstpigegarde.dk/side.asp?Id=66536

21-08-2013 - Startskuddet på en ny sæson

Ny sæson og nye spændende tiltag står forude. Igår havde vi infomøde, hvor planerne og udsigterne for de næste par blev præsenteret og det bliver ikke kedeligt. Den ny sæson bød for Brovst Pigegardes brass band også på ny dirigent: stort velkommen til Peter Deichgräber.

09-08-2013 - DM 2013 overstået og nu klar til ny sæson

Så er sommeren snart overstået og vi er snart ved at være klar til at tage hul på næste sæson, der bliver aldeles spændende med 50 års jubilæum og meget mere.

Sommeren 2013's store højdepunkt har uden sidestykke været DM for Garder i Frederikshavn, hvor vi fik flotte og tilfredsstillende resultater:

Tattoo/show: 4. plads
Brasskoncert: 4. plads
Trommekoncert: 8. plads
Bymarch: 5. plads
Tambourmajor, Camilla Pedersen: 9. plads
Samlet placering: 4. plads

23-06-2013

Imorgen, mandag d. 24., er der en uge til vi drager afsted - og vi har en god følelse i maven. En følelse, der er krydret med "klar til kamp", spænding, forventning. På tirsdag d. 25. holder vi generalprøve, der naturligvis er åben for publikum - og oven i købet gratis. Det starter tirsdag kl. 18 ved Brovst Sports- og Kulturcenter, hvor vi først går en marchtur, hernæst vores tattoo nede på plænen og til sidst vores to koncerter; brass bandet og trommekorpset.

Ses vi?

05-06-13 - Vi sætter sejlet mod DM

Nu er vi gået ind i sidste måned inden vi drager til DM og af samme grund vil den næste måned være FYLDT op med øvning, øvning og øvning. Men det gør os ikke så meget - DM er jo årets begivenhed og vi glæder os helt vildt! For at skyde øvningen i gang tager vi til De Hollandske Mesterskaber imorgen, torsdag d. 6. juni, hvor vi skal deltage med vores tattoo, der igen i år har temaet Queen - B-Rhapsody.

Netop for at fejre, at der er under en måned til DM, så har vi oprettet denne specielle DM-side, hvor du kan læse om DM fra forskellige vinkler og kanter. Den kommende måneds nyheder vil derfor også være at finde derinde. God fornøjelse!

19-04-13 - De Hollandske Mesterskaber

Gode nyheder kommer med det gode vejr. Det er idag blevet offentligtgjort, at Brovst Pigegarde deltager i De Hollandske Mesterskaber 2013, der løber af stablen primo juni 2013. Vi glæder os enormt meget og er den første udenlandske garde, der deltager til mesterskabet, i dets 15 år lange levetid. Er du ferm til hollandsk (eller google translate), så dette link: http://www.korpsmuziek.nl/node/7528

I denne weekend "drager" Brovst Pigegarde til Øland for at afholde dettes års træningslejr. Det bliver en dejlig weekend i hyggens, spilleriet og sammenholdets navn.

16-03-13 - Sammenspilsdag

På lørdag holder vi, sammen med en masse andre norjyske korps, sammenspilsdag og vil gerne invitere jer alle til koncert lørdag d.16-03-13 kl.16.00 i Multihallen i Brovst. Der er fri entré og garanti for en masse god musik. Vi håber vi ses.  

06-03-2013 - Grev Ingolfs fortjensmedalje i sølv

Vores næstformand Hans Jørgen Larsen modtog ved dette års repræsentantsskabsmøde Grev Ingolfs fortensmedalje i sølv. Vi vil meget gerne ønske ham stort tillykke.

10-03-2013 - Spar Nord Prisen

Formand for Brovst Pigegarde, Jette Nielsen, har netop modtaget DKK 25.000, som er en donation til pigegarden fra Spar Nord Fonden. Overrækkelsen foregik ved Spar Nords årlige aktionærmøde i Aabybro. Vi er Spar Nord Fonden meget taknemmelige, og stolte over at have en formand, der med sine gode og vellykkede initiativer samt fremragende bestyrelses- og formandsarbejde gør sig fortjent til prisen.

06-03-2013 - Banko

"Og så er der banko". Bakoshowet 2013 er nu vel overstået og vi vil gerne sige tak for en rigtig dejlig eftermiddag, hvor der blev uddelt mange finde præmier, som en masse sponsorer har hjulpet os med. Vi håber vi ses igen næsten år til endnu en hyggelig eftermiddag. 

24-01-2013 - bliv medlem af Spil-lopperne

Vidste du, at man kan blive optaget i Brovst Pigegarde allerede som 7-årig? Piger i alderen 7-8 år bliver en del af gardens Spil-lopper og er en forskole, hvor de hygger sig hver tirsdag med rytmelege, sange og instrument-spilleri. Se mere om pigegardens Spil-lopper her.

Og bemærk: der er GRATIS MEDLEMSSKAB indtil 30.06.2012 ved indmeldelse nu.

05-01-2013 - GODT NYTÅR

Fra Brovst Pigegarde - forældreforeningen, pigerne og bestyrelsen - skal lyde et stort og rungende GODT NYTÅR til Jer alle. Vi vil gerne takke alle sponsorer, forældre og samarbejdspartnere samt alle vi har været ude at spille for i det forgange år. Vi glæder os til de mange nye udfordringer i 2013 - herunder både DM for Bygarder 2013, årets mange arrangementer i nær og fjern og selvfølgelig forberedelse til vores 50 års jubilæum i år 2014.

16-11-2012 - Juleoptog i Brovst by

Så kom dagen for vores årlige juleoptog gennem Brovst by og det var som sædvanlig en rigtig dejlig oplevelse. Vi sluttede på Bratskov hvor vi fik taget billeder til næste års julekalender og derefter tog garden videre til Pandrup for at gå endnu et juleoptog.

15-11-2012

Nu er julen her snart. Vi har allerede fået en masse dejlige julearrangementer. Vi håber på, at se dig bl.a. i Hurup, Brovst og andre steder hen over julen. Se vores arrangementsliste her.

 

24-10-2012 - Lalandia

I efterårsferien var garden i Lalandia. Det blev til tre rigtig hyggelige dage med en masse socialt samvær og kage. Dagene gik med ture i vandland, koncert for de andre gæster i Lalandia og en dejlig tur i Legoland. På turen hjem besøgte vi FDFs efterårskursus i Vejle og fik hørt en masse godt musik. Så nu er vi fyldt med ny energi til efterårets øvning.

08-10-2012 - Generalforsamlingen

Beretningen, budgetter, kager og pokaler blev fortalt og delt ud den 25. september. Beretningen gik fra, at vi havde haft et kaos år til vores instrument-lager er tom til vores nye tattoo forløb til en stort tak til sponsor, forældreforening m.m.. Vi fulgte tidsplanen og endte med pokaluddelingen. 6 piger har i år fået en årspokal henholdsvis 5, 10 eller 15 årspokal, 3 piger har fået træningsfild og dertil 2 piger som har fået arrangementsfild. Stort tillykke med pokalerne til alle. Se alle dem som har fået pokaler her

08-10-2012 - Efteråret og vinteren i Brovst

Der er heldigvis ikke længe til gardens efterårstur. Vi sætter snuen mod midtjylland, mere præcist Billund, til nogle hyggelige og sociale dage i Lalandia. Efteråret og vinteren skal bruges på diverse arrangementer samt øvning. Vi skal lade op, øve tattoo og musik inden sommeren 2013, hvor vi skal til Danmarks Mesterskaberne for bygarder i Frederikshavn

23-09-2012 Generalforsamling

Tirsdag den 25. september afholder vi generelforsamling og forældre aften. Vi skal blandt andet have uddelt pokaler til flittige piger som f.eks. 5 års pokaler, flidspokalen og initiativspokalen.
Vi skal dertil også have afholdt generelforsamling i Garderforening og Forældreforening for Brovst Pigegarde.
 

Vi glæder os til en aften med forældre, piger, bestyrelse og instruktører 

29-08-2012 Nye piger i Brovst Pigegarde

Hvor var det skønt at se, at nye piger kom til åbent hus igår - velkommen til. Skulle du af en eller anden grund have været forhindret igår eller har du fortrudt, at du ikke kiggede forbi - så er det skam ikke for sent. Kig forbi i Brovst Sports- og Kulturcenter om tirsdagen mellem 17-20 og få en uforpligtende snak om, hvordan det er at være pigegarder.

 13-08-12 Brovst Pigegarde gæster Lynderupgaard Herregårdskoncert 2012

I Brovst glæder vi også specielt meget til d. 19. august - vi skyder nemlig sæsonen 2012/2013 i gang med et arrangement på Lynderupgaard nord for Viborg. Vi glæder os meget til at skulle byde de mange tusinde tilskuere til dette års herregårdskoncert velkommen.

05-08-12 Velkommen hjem til Anders Golding - sølvmedaljevinder 

Det blev en stor dag for Brovst Pigegarde, da vi fik lov at tage imod sølvmedaljevinder ved OL 2012, Anders Golding, i Aalborg Lufthavn. Vi ønsker ham et kæmpe stort tillykke!

Både TV-Nord og DR1 var på pletten, da Anders vendte hjem fra London, og se her, hvordan modtagelsen var: Golding hjem i triumf og Medaljevinder: Anders Golding hyldes ved hjemkomst

16-06-12 Ny dirigent

Det er os en glæde at kunne fortælle, at gardens nye dirigent er Carsten Højen - bedre kendt som Frøns. Frøns kommer oppe fra FDF Frederikshavn Brass Band, som han før i tiden dirigerede, men har de eneste siddet på cornetrækken og spillet med.

Vi glæder os meget til et godt samarbejde, og ikke mindst til at han skal føre os op til DM for Bygarder 2013.

16-05-12 Vi bragte guld hjem fra AaMuk

Igen lykkedes det Brovst Pigegardes Brass Band at spille sig til en førsteplads! Til lørdagens Aalborg Musikkonkurrence vandt vi sektion B, mens Talentbandet flot spillede sig til udviklingsprisen i sektion C. Derudover vandt to af vores piger solistpriser: godt gået Line og Michelle. 

06-05 -12 - Generalprøve inden Aalborg Musikkonkurrence 2012
Så afholder vi generalprøve inden dette års AaMuk. Det står på tirsdag den 8. maj kl. 19:30 i Brovst Sport og Kulturcenter. Brovst Pigegardes brass band og vores Talentband spiller deres konkurrence numre.
Der er gratis entre.

12-04-12 - Kom og bak os op til Aalborg Musikkonkurrence 2012

Så er der kun en måned til Aalborg Musikkonkurrence er godt i gang. Lørdag den 12. maj deltager vores Brass Band og vores Talentband i en konkurrence i Aalborg.
Det vil glæde os, hvis I har tid og lyst til at bakke os op.
Vores talentband skal spille klokken 13:20, og vores brass band skal spille kl. 17:40. Der imellem vil der andre fede brass bands. Vi håber, at vi ses den 12. maj på Sofiendal Skolen, Lange Müllersvej 18, 9200 Aalborg SV.

01-04-2012 - Samspilsdag med nordjyske garder

Brovst Pigegarde siger stort TAK til Hobro Garden, Hadsund Skoleorkester og Tordenskioldsgarden for en hyggelig samspilsdag. Vi tilbragte dagen i Hadsund, spillede til den store guldmedalje og gik en god marchtur indtil byen, hvor garderne spillede et fælles samt et par numre hver især. Vi ser frem til næste gang!

03-02-12 - Brovst Pigegarde kåret i Northern Awards 2011

Brovst Pigegarde har vundet prisen "Årets Performance 2011" i Northern Brass' awards 2011. Vi har vundet på baggrund af vores brass band-koncert til DM 2011, hvor vi også vandt en 3. plads til selve konkurrencen. Du kan se og høre koncerten her.

Vi er utrolig glade og stolte, for det viser, at hvis man kæmper for noget man gerne vil, kan det godt lade sig gøre. Titlen er iøvrigt uofficiel, men skal ses som et skulderklap for en god præstation. Du kan læse mere på:  www.northernbrass.dk

18-01-12 - Nomineret til Northern Awards 2011

Brovst Pigegarde har fået æren af at være nomineret til Årets Performance i Northern Brass' awards 2011. Det er vi på baggrund af vores brass band-koncert til DM 2011. Du kan se og høre koncerten her.

Så husk at tage et kig forbi Northern Awards 2011 på www.northernbrass.dk - her står også, hvordan man afgiver en stemme til det orkester, man synes skal vinde titlen - en titel som er uofficiel, men som skal ses som et skulderklap for en god præstation.

03-01-12 - Herregårdskoncert 2012

Så er der igen gang i forberedelserne til Herregårdskoncert på Bratskov - 1. juni 2012.
I år kan du møde Sanne Salomonsen, Johnny Madsen Band og Bossen & Bumsen - du kan godt glæde dig!

Du kan reservere bord til spisning her på siden - klik ind under Bordreservation
På samme side kan du se, hvor du kan købe koncertbilletter. Vi glæder os til at byde Jer velkommen på pladsen!

29-11-11 - Vindere af julekonkurrencen

Stort tillykke til Danni Østergaard og Stine Slotved - de vandt en årskalender for at have svaret rigtigt på alle spørgsmål i vores lille julekonkurrence, der har kørt på denne side i løbet af den sidste uges tid. 

24-11-11 - Vi ses på fredag i Jernbanegade, Brovst!

Så skal der spilles til det første julearrangement for Brovst Pigegardes vedkommende. Julen skal spredes i Brovst by, og vi vil leverer julemusikken - og naturligvis nogen smilende, juleklædte piger. Vi er med i et optog fra Dyrlægegården, Kirkegade med start kl. 17:00 fredag den 15. nov., som vi går mod Jernbanegade for, at tænde lyset på juletræet. 
Butikkerne i Brovst har længe åben denne aften.
Kig forbi - Vi glæder os til at se jer!

23-11-11 - Den Nordjyske Kulturpris 
 
Brovst Pigegarde er blevet indstillet til den nordjyske kulturpris. Der er ialt 169 kandidater, som kan blive vinderen af denne pris - og dertil få 100.000kr. Dommerkomitéen skal nu afgøre hvem der skal have den nordjyske kulturpris. Kulturprisen overrækkes på Nordkraft onsdag den 30. november. Læs mere på Nordjyske - Kulturpris

22-11-11  - Jul med Brovst Pigegarde
 
Her i Brovst bliver julemelodierne øvet disse tirsdage; Der er nemlig 32 dage tilbage til juleaften. Årets julemarchprogram bliver støbet sammen denne tirsdag. Julen skal spredes i Brovst by, og vi leverer musikken. Vi skal igen i år være med til, at tænde lyset på det store juletræ. Julemanden kommer forbi igen i år og danser med omkring træet - Så vi kan varmt anbefalde, at tage hele familien med til Brovst på fredag.
Sidste tirsdag i 2011 er tirsdag den 13., hvor vi holder juleafslutning med bestyrelse, forældreforening, lærer, spillopper, aspiranter og uniformeret piger.

07-11-11 - DAO DM 2011

Igen er der blevet skrevet historie i Brovst Pigegarde - denne gang på en lidt anderledes måde. I weekenden d. 4.-6. november 2011 blev der holdt Danmarksmesterskab for brass bands i Valby, og for første gang i pigegardens historie, havde vi medlemmer, der deltog i 1. og 2. division ved dette DM.
Pigegarden har altså aldrig selv deltaget i dette DM, men i år havde vi to piger i andre bands: hhv. med FDF Frederikshavn Brass Band, der opnåede en flot 4. plads i 2. division og med Århus Brass Band, der opnåede en flot 3. plads i 1. division.

17-10-11 - Brovst Pigegarde i TV'et
 
I aften d. 17. oktober medvirker pigegarden i TV2's Zulu Djævleræs på TV2 Zulu kl. 21.50. Før sommerferien drog vi alle til Nysumbanen, hvor vi fik en stor en på opleveren sammen med en række (mere eller mindre) kendte danskere. Nu er vi så spændte på, hvor meget TV-tid en hel dags oplevelse giver.
 
16-09-11 – Besøg fra Bornhöved
 
Mød Brovst Pigegarde og deres venskabsgarde Spielmannszug Sventana i Brovst lørdag den 5. november
I år er Brovst Pigegarde der får besøg af vores tyske venskabsgarde - Spielmannszug Sventana
Hvert år besøger Brovst og Sventana hinanden. Vi skrifter mellem, at være i Brovst eller Bornhöved. Indkvartering sker altid privat ved familier af garden. I weekenden hvor vi mødes laver vi forskellige aktiviteter, og spiller koncerter sammen. I år skal vi f.eks. spille i Brovst og Pandrup, i Fosdalen til aktiviteter og holde fest lørdag aften.
 
Lørdag den 5. november kl. 10:00 marcherer begge korps op i Brovst by for at spille. 
Så kom forbi Jernbanegade eller bycenteret (Fakta/SuperBrugsen) 
 
Kig forbi begge korps her: 
Sz Sventana e.V.: www.sventana.com
Brovst Pigegarde: www.brovstpigegarde.dk 
 
Vi I Brovst Pigegarde ser meget frem til at se vores venskabsgarde fra Bornhöved igen!
 
15-09-11 – Generelforsamling og forældreaften
 
Tirsdag den 27. september afholder vi generelforsamling og forældre aften. Vi snakker om hvordan fremtiden ser ud for Brovst Pigegarde. Vi skal have uddelt pokaler til flittige piger som f.eks. 5 års pokaler, flidspokalen og initiativspokalen.
Vi skal have generelforsamling i Garderforening og Forældreforening for Brovst Pigegarde.

Vi glæder os til en aften med forældre, piger, bestyrelse og instruktører 

11-09-11 - Køb en kalender og støt pigegarden

Så er der igen mulighed for at købe spiralkalender for 2012 med foto af pigegarden på omslaget.
Prisen er kr. 50,00 pr. stk.

Bestilling modtages på fonnesberg@mail.tele.dk eller ellenogper@rugmarken78.dk eller
Ellens mobilnr. 20763638 (gerne sms).

Kom frisk og støt pigegarden!

11-08-11 - Brovst Pigegarde søger nye aspiranter og spil-lopper 

Vil du være en del af Danmarks bedste pigegarde?

Aspiranter
Er du en pige mellem 9 til 15 år – og har lyst til at lære at spille et instrument, få nye gode veninder og af store uforglemmelige oplevelser? Så ses vi tirsdag den 23. august kl. 19.00 i Brovst Hallen.
Klik dig ind i under ’Vil du være Pigegarder?’ i menuen for, at læse mere om hvad du kan være en del af – og hvad det kræver af dig.

Spil-lopper
Er du en pige mellem 7 til 8 år? Spil-lopperne undervises og leger med musik og bevægelse, der øves i at holde rytmer og bevæger sig til musik. Der bruges rytmeting, instrumenter og laves sjove lydeffekter som udvikles til musiske evner. Der leges med noder og trænes i at følge en dirigent. Spil-loppernes formål er stille og roligt at blive udviklet med musikken, for så at være klar til som 9 årig at kunne blive optaget i garden.
Læs mere om Spil-lopperne her - Og så ses vi tirsdag den 23. august kl. 19.00 i Brovst Hallen.

08-08-11 - Opstart efter ferien

I Brovst ser vi meget frem til sæsonstart efter sommerferien - tirsdag d. 16. august. Det bliver en aften uden øvning, men hvor der sættes fokus på de fremtidige planer for Brovst Pigegarde. Vi har nogle instruktører vi desværre må sige farvel til, men også nogle nye som vi varmt skal have budt velkommen.
Derudover skal vi høre dommerkommentarer fra Danmarksmesterskaberne 2011 og tale om de fremtidige planer i år 2011.

19-07-11 - Brovst Pigegarde søger dirigent

  Brovst Pigegarde søger ny dirigent til gardens brass band - netop kåret som værende 3. bedste til LGF DM 2011.
Har du lyst til at læse mere - klik da ind på Job

 14-07-11 - Resultatliste fra Danmarksmesterskaberne

Klik ind på dette link og se alle resultater fra Danmarksmesterskaberne.
RESULTATLISTE DM 2011

10-07-11 - Brovst Pigegarde gæster P4 Nordjylland

Fredag morgen d. 8/7 deltog pigerne fra Brovst i en radioudsendelse. 3 piger og formand, Jette blev interviewet, hvorefter der blev spillet to af gardens fællesnumre. Spændende oplevelse!

06-07-11 - Kæmpe TAK til Henrik Juul-Pedersen

  Med stor stolthed kunne tambourmajor Camilla Pedersen og Julie Sørensen, træde op på sejrsskamlen, til DM for Bygarder, for at modtage pokal for Danmarks 3.bedste Brass-band.

Hermed har Brovst Pigegarde skrevet historie. For første gang i gardens historie er det lykkedes at vinde pokal i konkurrencerne for indendørs og udendørs konkurrencerne ved DM for Bygarder. Tidligere har gardens tambourmajorer 3 gange hjembragt medaljer for katagorien "tambourmajor". Nu lykkedes det også for Brass-bandet at vinde pokal for musikudførelsen.

Skår i glæden var der desværre, da der skulle siges farvel til Henrik inden turen gik mod Brovst.

Brovst Pigegardes dirigent for Brass-bandet har valgt at stoppe som dirigent efter DM.

Henrik startede i Brovst Pigegarde som dirigent og instruktør for Brass-bandet i 2006. I løbet af disse år, har Henrik etableret Brass-bandet, udskiftet trompeter m.m.. Vundet Aalborg Musikkonkurrence 2 gange i B-klassen og nu afsluttet med 3.plads ved DM for Bygarder.

Hermed var Brass-bandets DM nummer, afslutningsnumret for Henrik som dirigent, der førte pigerne på sejrsskamlen.

Henrik har skrevet numret til DM med følgende ord:

"Brovst Pigegardes Brass-band er et af landets nyeste Brass-bands. Først i efteråret 2006 begyndte garden,at indføre en standard Brass-band besætning. DM stykket "Rennaisance" er en musikalsk beskrivelse af fem fantasktiske år for Brass-bandet. Og det er desuden en hyldest fra dirigenten til pigerne, som har vist hvad holdånd kan føre med sig. Stykket, som er inspireret af nogle af Brass-band verdens største værker, starter i højt tempo.

Med mange citater fra gardens repertoire de sidste fem år, vi ser det hvor hurtigt alting gik fra start. De mange nye indtryk og til tider manglende fodfæste illustreres ved en kaotisk midterdel. Mod slutningen iscenesættes et stort nederlag og stemningen er meget dyster. Men pigerne rejste sig flot og kørte sikkert mod nye mål. Dette smukt vist gennem stykkets koralafslutning - startende med cornet-solist. En slutning som fanger hele essencen af dette band:

"Girl Power""

 Således må man sige at Henrik stopper med MANÈR, som dirigent i Brovst Pigegardes Brass-Band.

HERMED skal der lyde en STOR TAK til HENRIK for din indsats og engagement i Brovst Pigegardes Brass-band. 

03-07-11

DANMARKS 3. BEDSTE BRASS BAND - DANMARKS BEDSTE PIGEGARDE

SÅDAN SKAL DET GØRES - HISTORISK DAG I GARDENS HISTORIE

Tambourmajor Camilla Pedersen og Julie Sørensen, kunne med stolthed træde op på sejrsskamlen og hente gardens første pokal ved et DM, hvor der blev konkurreret i både indendørs og udendørs konkurrence.
(I 3 tidligere år har gardens tambourmajorer kunne tage medaljer med hjem).

TILLYKKE MED RESULTATERNE PIGER - DET ER VELFORTJENT

 

Søndag aften ankom Brovst Pigegarde til Brovst efter kæmpe indsat ved DM for Bygarder i Randers.
Med tonerne fra Queen-musik marcherede pigerne gennem Jernbanegade til hallen. Mange forældre, bedsteforældre, kærester, supportere og andre interesserede var mødt frem for at modtage pigerne.

Ved DM for Bygarder deltog 43 danske korps

RESULTATER for Brovst Pigegarde:

Nr. 4 i Samlet placering

Nr. 3 i Brass Band og hermed en kæmpe pokal

Nr. 9 i Tambourkorps

Nr. 5 i Bymarch

Nr. 4 i TATTOO

Nr. 8 i Tambourmajor - Camilla Pedersen

MEN OGSÅ TITLEN SOM DANMARKS BEDSTE PIGEGARDE kunne pigerne tage med til Brovst.

Hermed har Brovst Pigegarde både titlen som Danmarks bedste PIGEGARDE og Verdens bedste PIGEGARDE

Gennem det seneste år har Brovst Pigegarde arbejdet med nyt TATTOO, der var stor spænding omkring udførelsen af dette show. Hvordan ville dette blive modtaget hos publikum og dommere?

MEN efter at have hørt publikum og hørt de dommekommentarer som optages på DVD, må vi sige: KÆMPE SUCCES.

Utroligt mange positive kommentarer fra dommerne - de kunne lide vores tattoo, hvilket også gives udtryk for i dommernes karakterer, hvor vi får højeste og næsthøjeste karakter i musikalsk design og visuelt repertoire.

Alt dette BELØNNEDE sig med en SUPER FLOT 4. PLADS i TATTOO/SHOW


SE DETTE LINK:
Great Succes in Denmark for Brovst Pigegarde skriver Corps-Style Concepts

 

27-06-11 - Ny hjemmeside

 

Det er en ære, at vi idag kan publicere vores nye hjemmeside - velkommen til. Vi håber den falder I alles smag - skulle der være nogen spørgsmål eller foreslag til ændringer, skriv da til brovst.pigegarde@gmail.com

26-06-11 - Et held og lykke til pigerne fra bestyrelsen

Mandag den 27.juni kl. 16.00 er der afgang mod Randers. Send pigerne en tanke og ønsk Held og Lykke. En flok spændte og forventningsfulde piger, som det sidste år har øvet utrolig meget, er nu på vej til DM for Bygarder.

Pigerne håber at kunne forsvare placeringerne fra sidste DM i Aalborg 2009.
Samlet placering nr. 5
Tattoo nr. 4
Bymarch nr. 5
Koncert Brass nr. 4
Koncert Tambour nr. 10
Tambourmajor nr. 2

Samt leve op til forventningerne fra WM i Potsdam 2010, hvor garden blev verdens bedste pigegarde, verdens 8. bedste garde.

HELD OG LYKKE PIGER - VI VED I KÆMPER BRAVT.

Bestyrelsen

22-06-11 - Tv2 Zulu's Djælveræs og Brovst Pigegarde

Næste store oplevelse venter forude for pigerne.
Optagelserne til TV 2 Zulu´s Djævleræs med kendte kørere optages nu og lørdag den 25.juni køres finale.
Brovst Pigegarde deltager og skal bl.a. marchere ind sammen med kørerne, spille koncert og lave dele fra tattooet.

 19-06-11 - Programmet for Danmarks Mesterskaberne i Randers

Nu er der ikke længe til DM i Randers bliver skudt i gang. Vi kan kun opfodre jer til, at tage del i seværdighederne dernede.


Torsdag den 30. juni begynder det hele i Randers by. Alle tilmeldte bygarder deltager i en stjernemarch som starter to forskellige steder i udkanten af Randers, hvor alle

 

Hjemmeside & mobil hjemmeside fra e-hjemmeside.dk

[ Login ]